Digital Wallet
Digital Wallet er en digital pengepung, hvor du har dine betalingskort på mobilen. Det betyder at du kan betale med din mobil på nettet og i butikker, hvor du normalt vil betale med dit PlusGuldkort.
Når du betaler med din mobil, bruger du ikke kortets PIN-kode, men i stedet en selvvalgt kode, fingeraftryk eller ansigtsgodkendelse. På den måde er der ingen, som kan aflure din PIN-kode og efterfølgende stjæle kortet og misbruge det.
Du kan tilføje dit PlusGuldkort til din Digital Wallet og betale med Apple Pay på din iPhone Google PayTM, hvis du har Android. Du kan også tilføje dit PlusGuldkort til dit smartwatch, hvis det anvender IOS eller Android-styresystem.
Google Pay og Apple Pay bruges med de samme betalingsterminaler i butikkerne, som bruges til almindelig kontaktløs betaling med de fysiske betalingskort. Det betyder, at du kan bruge dit PlusGuldkort i alle butikker, hvor du normalt ville betale med et kontaktløst kort – både herhjemme og i udlandet.
Du kan læse mere om Apple Pay og Google Pay her.
Google Pay er et varemærke, som tilhører Google LLC.
Sikkerhed
- 5 råd om handel på nettet
-
Sikker internethandel
Det er nemt og bekvemt at handle på nettet, men det er desværre mindst lige så nemt at blive udsat for svindel på nettet. Man kan sagtens handle sikkert på nettet, hvis du er opmærksom.
Vi har her samlet lidt gode råd til, hvordan du kan være med til at undgå at blive svindlet, når du handler på nettet.
1. Undersøg virksomheden før du handler
Søg på andres oplevelser med at handle på sitet.
Tjek kontaktoplysninger. Kan du ikke finde kontaktoplysninger på netbutikken, anbefaler vi ikke, at du handler der, da du ikke kan komme i kontakt med dem, hvis der opstår problemer.
Se efter e-mærke og CVR, hvis det er en dansk webbutik.
Er du i tvivl, så lad være med at handle der.2. Læs betingelserne
Vær sikker på leveringens pris før du gennemfører. Vær opmærksom på, om der kommer told og moms oveni varens pris, hvis du handler med ikke-EU webbutikker.
Er det et abonnement? Ved køb af et abonnement, skal du være opmærksom på, at du giver webbutikken ret til fremadrettet at hæve penge på dit kort, uden at du foretager en aktiv handling om betaling.
3. Betaling med kort
Når du betaler med dit PlusGuldkort, kan du gøre indsigelse, hvis webbutikken opkræver mere end aftalt.
4. Gem kvitteringen
Tjek at beløbet på kvitteringen/ordrebekræftelsen stemmer med det beløb, der er hævet på dit kort.
5. Vær opmærksom på at sitet er sikkert
Det er også et faresignal, hvis webadressen begynder med http og ikke https. Https er dog ikke en sikker garanti, da det er en krypteret side for dem, som ejer siden. Kontrollér derfor, at du er den hjemmeside, som du regner med at være på. Der kan også være svindlere med https-sider.
Er du i tvivl, så find webshoppen via en søgemaskine.
- Mistanke om svindel?
-
Er uheldet ude, hjælper vi 24 timer i døgnet. Mister du dit kort eller har du mistanke om, at andre har misbrugt det, skal du hurtigst muligt kontakte os. Så kan vi spærre kortet.
Mistænkelige transaktioner
Skulle der forekomme transaktioner, der virker mistænkelige, kontakter vi dig. Det sker enten pr. telefon, SMS eller e-mail. Vi kontakter dig aldrig for at bede om kortets nummer, PIN-kode, udløbsdato eller kontrolcifre. Dem kender vi, ligesom vi kender til, når transaktioner er mistænkelige.
- Overvågning af svindel
-
Du kan altid føle dig tryg, når du betaler med dit PlusGuldkort. Uanset om du handler på nettet eller i en butik, hjemme eller i udlandet.
Vi anvender PayGuard TM, som er et af markedets mest moderne sikkerhedssystemer for kortbetaling. Det betyder, at dit kort er beskyttet, og du ikke behøver at betale for noget, som du ikke har købt.
Du skal dog holde øje med dit PlusGuldkort, og du må aldrig oplyse din PIN-kode til nogen.
Skulle systemet opdage noget, som virker mistænkeligt, så kontakter vi dig via SMS, for at kontrollere, at alt er som det skal være. Vi beder dig derfor at tjekke, at din kontaktinformation er opdateret i netbanken. VIGTIGT - vi vil aldrig bede dig oplyse kortoplysninger, PIN-kode og oplysninger om dit MitID! Eller bekræfte noget med MitID via telefon, SMS eller e-mail.
Mister du kortet, skal du hurtigst muligt kontakte vores spærretjeneste på telefon: +45 33 42 37 10, som har døgnåbent. Vi anbefaler, at du gemmer telefonnummeret på din mobil, så du har det lige ved hånden, hvis du skulle være uheldig.
- 3D Secure
-
Hvad er 3D Secure?
3D Secure er en sikkerhedsløsning, som giver dig større sikkerhed, når du handler på nettet med dit PlusGuldkort. 3D Secure sikkerhedsløsningen har til formål at reducere risikoen for svindel med købstransaktioner i forbindelse med nethandel.Hvordan virker 3D Secure?
Når du handler på nettet, kan du blive bedt om at validerer din betaling med MitID. - Fuldmagt
-
Hvis du får brug for at en anden person kan tjekke din saldo, få oplysninger om transaktioner, bestille et nyt kort eller benytte andre services, kan du udfylde en fuldmagt.
Udfyld denne fuldmagt og send den til:PlusGuldkort
Postboks 89
2770 Kastrup