Forsikringer i dit PlusGuldkort

Købsforsikring

Når du køber et produkt med dit PlusGuldkort, er det omfattet af PlusGuldkort købsforsikring. Købsforsikring er automatisk inkludreret i dit PlusGuldkort og er uden ekstra omkostning for dig. Du skal blot betale produktet 100 % med dit PlusGuldkort. 

I din PlusGuldkort købsforsikring indgår: 

Se eksempler på dækning under de enkelte punkter.

Se de fulde forsikringsvilkår, som du finder her.

Gratis forsikring

PlusGuldkort købsforsikring er inkluderet i dit PlusGuldkort uden ekstra omkostninger.

Spørgsmål og svar

Har du spørgsmål til din købsforsikring, så klik her. Her finder du mest almindelige spørgsmål og svar vedr. købsforsikring.

Skadeanmeldelse

Skadeanmeldelsen registrerer du direkte på Europæiske ERVs hjemmeside: 
https://www.europaeiske.dk/privat/skadeanmeldelse/ hvor du skal indtaste de første 6 cifre af dit kortnummer.

Prisgaranti 90 dage

Prisgaranti 90 dage

Hvis du har købt et produkt til ordinær pris, og du indenfor 90 dage fra produktets indkøbsdato, finder et identisk produkt til en lavere ordinær pris, gives erstatning for differencen.

Eksempel: To måneder efter du købte dit fjernsyn med dit PlusGuldkort, ser du det 800 kr. billigere hos anden forhandler. Differencen dækkes af din Købsforsikring.

Højeste erstatningsbeløb er DKK 10.000.
Prisdifferencen skal være mindst 300 kr.
Produktet med den lavere pris skal kunne købes på samme måde som det oprindelige.
Både det oprindelige og sammenligningsproduktet skal være købt i en dansk registret virksomhed og uden for told- og skattefri zone.

 Se de fulde forsikringsvilkår her

All Risk 180 dage

All Risk 180 dage


Forsikringen gælder for produkter købt til eget brug, der mistes ved tyveri, brand eller skade som følge af en pludselig og uforudset hændelse.

Eksempel: Du køber en ny telefon med dit PlusGuldkort, kort tid efter falder du på din cykel og telefonen smadres. Du får erstatning for telefonen via din Købsforsikring.

Erstatning gives for reparation, ombytning eller produktets kostpris op til 25.000 kr. per produkt.
Produktet skal være købt i en dansk registret virksomhed og uden for told- og skattefri zone.
Der ydes ikke erstatning for produkter, der er købt brugt, ændrede eller købt second-hand.

 Se de fulde forsikringsvilkår her

Forlænget garanti 1 år

Forlænget garanti 1 år


Ved ny indkøb af forbrugerelektronik* eller husholdningsmaskiner forlænges garantien med yderligere 1 år i forhold til almindelig reklamationsret, dog ikke længere end totalt tre år fra og med indkøbsdatoen.

 

Eksempel: Du har købt en ny højtaler med dit PlusGuldkort, men efter 2½ år, går den pludselig i stykker. Du får dækning via din Købsforsikring.

 

Forsikringen dækker mekaniske fejl og erstatningen dækker reparationsudgifter eller tilsvarende nyt produkt dog max DKK 25 000 pr. produkt.
Produktet skal være købt i en dansk registret virksomhed og uden for told- og skattefri zone.
Forsikringen dækker ikke Pc’er, mobiltelefoner, kamera eller tilbehør til disse.
*Med forbrugerelektronik menes eks. musikanlæg, højtalere/hovedtelefoner, TV, DVD-afspiller, spillekonsoller men ikke Pc’er, mobiltelefoner, kamera eller tilbehør til disse.

 Se de fulde forsikringsvilkår her

Online købs- og leveringsforsikring

Online købs- og leveringsforsikring


Forsikringen dækker, hvis det produkt, du har købt som nyt via internettet, får en udefra kommende skade under den direkte levering til hjemmet eller sommerhuset. Forsikringen gælder også, hvis leveringen udebliver, eller hvis produktet mangler i den leverede forsendelse.

Eksempel: Du modtager aldrig den tablet du købte med dit PlusGuldkort. Du får erstatning for hele købsprisen via din Købsforsikring.

Forsikringen gælder for produkter, du har købt som fabriksnye til personlig brug eller som gaver.

Produktet skal være købt af et firma registreret i EU, EØS eller Schweiz og være leveret som pakkepost, autoriseret transportfirma eller kurerfirma. Købsprisen skal være mindst DKK 1.000.
Erstatning udbetales for produktet samt eventuelle ekstraomkostninger til told, kontakt med leverandøren, forsendelse og andre gebyrer dog maksimalt 20.000 kr. pr. køb.

 Se de fulde forsikringsvilkår her

Eventafbestilling

Eventafbestilling


Forsikringen gælder for begivenheder såsom teaterbilletter, billetter til messer, koncerter og / eller sportsbegivenheder, der er betalt 100% med PlusGuldkortet.

 

Eksempel: Familien kan ikke deltage i koncerten betalt med dit PlusGuldkort, da dit barn har brækket benet. Du får erstattet alle billetter med Købsforsikringen.


Forsikringen dækker den sikredes del af afbestillingsomkostningerne, hvis du er nødsaget til at afbestille eventet som følge af: Akut opstået sygdom, tilskadekomst eller dødsfald hos den sikrede, ledsageren til eventet eller hos et nært familiemedlem til den sikrede*
*Et nært familiemedlem er i denne sammenhæng defineret som ægtefælle/ samlever/registreret partner, børn inkl. stedbørn, plejebørn, søskende, forældre, svigerforældre, bedsteforældre, børnebørn og disse personers ægtefælle/samlever/registreret partner og person, der har forældremyndighed over en person inden for ovennævnte personkreds.
Forsikringen dækker også, hvis sikrede er nødsaget til af afbestille pga. brand, oversvømmelse, indbrud, stormskade eller anden uforudset hændelse, der medfører væsentlig skade på sikredes private bolig.

Forsikringen ophører, når du er påbegyndt eller er gået igennem indgangen til eventet.
Billetter til begivenheden skal arrangeres og sælges af et organiseret og autoriseret salgssted for begivenheden.
Dækningen ved afbestilling er prisen for eventet, dog maksimalt DKK 5.000 pr. person, og DKK 15.000 i alt pr. reservationsbekræftelse. Dækningen kan ikke overstige prisen for eventet.

 Se de fulde forsikringsvilkår her

Købsforsikringsbetingelser

Vi anbefaler, at du læser de fulde købsforsikringsbetingelser