For at få Guldrabat skal du altid betale hele købssummen med dit PlusGuldkort. Betaler du ikke med dit PlusGuldkort, er du ikke berettiget til Guldrabat.
Der findes to typer Guldrabat: branchebaseret og partnerspecifik.
Du kan optjene maks. 2.000 kr. i Guldrabat pr. måned i de måneder, hvor Guldrabatten er branchebaseret.
Guldrabatten ændres hver måned til en ny procentsats og ny branche eller partner.
Returnerer du varekøb, som du har fået Guldrabat på, vil Guldrabatten blive tilbageført.
Branchebaseret Guldrabat
Du får Guldrabat, når du handler i en dansk butik eller webshop, som tilhører den branche, hvor der gives Guldrabat den pågældende måned (fx byggemarkeder eller restauranter).
Du betaler fuld pris i butikken eller webshoppen med dit PlusGuldkort. BEMÆRK, at Branchebaseret Guldrabat først bliver registeret og krediteret din konto den efterfølgende måned (senest den 10. i måneden).
Det er Entercard, kortudsteder af PlusGuldkort, som står for finansiering af Guldrabatten.
Branchebaseret Guldrabat er baseret på MCC-koder. En MCC-kode er en firecifret branchekode (Merchant Category Code), som anvendes af kreditkortselskaber. MCC-koder bruges til at klassificere en virksomhed ud fra de varetyper eller tjenester, som virksomheden leverer.
Hvis en butik eller virksomhed ikke er registeret med korrekt MCC-kode, vil der ikke kunne opnås Guldrabat hos den pågældende virksomhed. Det er er ikke Entercards ansvar, hvis en virksomhed ikke står anført med korrekt MCC-kode.
Partnerspecifik Guldrabat
Ved partnerspecifik menes en bestemt partner, hvor du får rabat via PlusKort’s partnerprogram. Du får Guldrabat, når du handler hos en specifik udvalgt partner i den pågældende måned, hvor der er særskilt Guldrabat.
For at få Guldrabat betaler du fuld pris i butikken eller webshoppen med dit PlusGuldkort. Partnerspecifik Guldrabat vil som oftest blive bogført på samme tid, som selve købstransaktionen bogføres.
Betingelserne for fordelsprogrammet Guldrabat kan ændres og opdateres uden varsel. Vi anbefaler derfor, at man løbende holder sig orienteret.